Konkurrenceløb og marathonløb – præstationsangst?
3600 Marathon i
Frederikssund
Jeg meldte mig til 3600 Marathon i Frederikssund om eftermiddagen
før afviklingen på St. Bededag. Fluks fik jeg et ”tak for timeldingen”. Vi
glæder os til at se dig. Fint, så hang jeg på den. Nemt at betale over Mobile
Pay. Forberedelsen var dermed begyndt. Tidligere gik jeg og var nervøs i flere
dage før et marathon. Jeg aner ikke helt, hvad jeg var nervøs for. Præstationen
formodentlig. Kunne jeg leve op til mine egne forventninger? Det skønne ved løb
(især marathonløb) er, at der er kontant afregning, hvis ambitionerne (læs:
farten) overstiger benkræfterne. Har man valgt at løbe 5 sek pr. km hurtigere i
starten af løbet, end kroppen formår i slutningen af løbet, går man
forholdsmæssigt voldsommere ned i fart, end man ville have gjort, hvis man
havde holdt de 5 sek. langsommere hele vejen….Forstod du den?
 |
| 10, 21, 30, 42 km løbere St. Bededag maj 2017. Det 18. løb. |
Jeg har oplevet
det på den hårdtslående måde, hvor mine ambitioner var lidt for høje til at
kunne holde hele vejen i Copenhagen Marathon. Jeg havde allerede sat mig på
vinderpiedestalen, og det virkede fint de første 35 km….Jeg fulgte bare med den
første kvinde og hendes mandlige ”hare”. Han forsvandt, og hun fortsatte, men
jeg måtte sande, at jeg havde givet den lidt for megen gas. Jeg havde været
under tre timer i Berlin, så hvorfor ikke? Hvis jeg havde lagt ud i min egen
fart, så var jeg sandsynligvis kommet lidt smukkere ind, end tilfældet blev. Og
hvis jeg havde tanket lidt mere energi op på vejen. Jeg var så fokuseret på at
komme i mål, at jeg løb med en banan i hånden, som jeg ikke havde
åndsnærværelse nok til at spise, selvom mine ben klappede sammen 200 meter før
mål. Jeg kom ind lige på tre timer – støttet af en venlig tysk løber og
oplevede de værste kramper nogensinde. Det gav et væmmeligt billede med
overskriften ”Udaset?” i Jyllandsposten. Fik personlig service af
førstehjælpsfolk – vand og energi. Belært af disse erfaringer spiser jeg en gel
hver time, et par druesukker og drikker mit æblemostvand ved 30 km.
Det blev min løbekarrieres mindst forberedte løb med en
smule pastarester i salaten, rigeligt med vand aftenen før og min sædvanlige
gang havregryn med banan, lidt sukker (i dagens anledning), æble og mælk.
Senere end normalt fordi jeg jo kun havde 15 min cykeltur til start. Skønt!
Dagen oprandt med det skønneste solskin, 13 grader, en lidt
kølig, strid vind og en mindre ulyst til at løbe marathon. Mine Five Finger sko
var i en elendig forfatning – med de sædvanlige slidhuller i siderne af tæerne,
men jeg havde ikke kunnet nå at erstatte dem med et par nye…Jeg tog et par
almindelige letvægter løbesko med for en sikkerheds skyld, så kunne jeg da
skifte undervejs, hvis tæerne fik for meget luft til asfalten. Vi skulle løbe
ad Banestien til St. Rørbæk, videre til Ll. Rørbæk og ad den smukke Fjordsti
retur til Frederikssund. En rundtur på 10 km, som vi marathonløbere kunne nyde
fire gange. Jeg elsker at nuppe den tur (med en omvej ad stierne i nordvest
Frederikssund) som min halvmarathontræning. Man får det smukkeste view over den
blå, blå Fjord flere gange undervejs.
Det viste sig at være et par dedikerede og helt private
arrangører af dette lokale marathonløb, Rudi og Kira, som selv stod og tog i
mod os med glæde og entusiasme. Depotforsyningerne var ikke lige til min sunde
side, men sikkert ok for de fleste (chips, cola, slik, bananer – vand heldigvis).
Jeg ville have foretrukket nødder, frugt, men det havde ikke den store betydning
for mig, da jeg havde egenforsyningen lagt klar ved Remastenen, hvor jeg frisk
kunne forsyne mig med vand (rent med lidt salt!), vand opblandet lidt æblejuice
og vand med druesukker, citronsaft og lidt salt alle fire gange, jeg luntede
forbi dér efter de 10 km. Og man er vel et skarn, hvis man ikke lige kan nuppe
lidt slik efter 42,195 km.
Benene lagde stille og roligt ud med 4,33-4,55 min/km de
første fire kilometer, hvorefter jeg speedede op til gns. 4,25 min/km indtil
efter 17 km, hvor jeg gav den lidt mere gas til omkring 33 km. Pusten gik lidt
af benene, så farten kom ned på gns. 4,35 min/km. Den holdt jeg så hele vejen
hjem. 4,23 min/km i gns. på hele turen og en sluttid på 3:09:35 kunne jeg godt
være tilfreds med. Jeg havde givet den 5 min mere, fordi jeg ikke har trænet
optimalt i et stykke tid. Det er kun blevet til et par 10 km ture i adstadigt
tempo og en enkelt 21 km tur i ny og næ. Det var et fint marathon med noget
modvind, et enkelt skvat på asfalten over en asfaltrod på banestien, så knæene
blev lidt dekorerede, min storetå ”poppede” ud af min sko og aleneløb det meste
af vejen. Lidt healing og så gjorde det ikke ondt mere. Det føltes pudsigt nok ikke
så langt, når man skulle løbe fire runder á 10 km + en rundkørsel, som et
almindeligt to-gange-rundt-marathon.
 |
| Banestien ved 32 km. 20 km efter "skvattet". |
Det mentale arbejde var ikke så omfattende ved dette
marathon, men dog vigtigt at jeg huskede at nyde Fjordudsigten alle fire gange
rundt. Jeg var så fokuseret på løbestil, at jeg glemte det første blik på den
glitrende blå Fjord. Mit eget depot ved 10 km og depotet ved 5 km var også gode
”tænke-på-noget-andet-end-trætte-ben-punkter”.
Summasumarum: Et endofinopløftende, godt arrangeret marathon
hvor vi endda fik medalje og kunne printe diplom med startgruppebilledet
bagefter.
 |
| Den fine medalje |
Næste løb med 3600 Marathon (10, 21, 31, 42 km) bliver d. 6.
august.
Kommentarer
Send en kommentar