Det første løb og marathonoplevelser

Min yndige schweiziske kusinedatter, som har den smukkeste sangstemme med utallige fraseringer, løb sit første 10 km løb i Lausanne (Schweiz) forrige søndag. Vi var til familiefødselsdag om lørdagen i den lille bjergby (1100 m.o.h.) Sainte Croix, for hendes grandtante/ min tante blev 70 år og holdt kæmpe fest for både danske venner og familie, og den schweiziske familie, som hun har samlet sammen i løbet af sine over 50 år i Sainte Croix. Lidt nervøs var hun, Lianna, ved tanken om, at hun skulle løbe sine første 10 km i et løb med tusinder af andre løbere. Hun spurgte mig, hvad hun skulle spise inden, og hvad jeg ellers kunne råde hende til. Her tyede jeg til at føle mig frem til, hvad hun plejede at have det godt med at spise og mærkede hendes følelse af, at det her var stort – ligesom mit første marathon. Så jeg havde åndsnærværelse nok til at sluge mit ”kun” 10 km, da jeg har stor respekt for det første løb uanset distance.

Jeg følte mig meget beæret, da hun erklærede, at hun var blevet inspireret af mine marathonoplevelser, så på sigt ville hun løbe sit første halvmarathon og helmarathon. Så bliver det noget værd – de mange km, jeg slider vejene op i mine Five Fingersko. Hun havde lyttet til mine råd om at drikke masser af vand inden løbet, spise havregryn et par timer før og mærke efter/ lægge langsomt ud og øge farten efter de 5 km. Hun kom ind på en fin tid 0:53 og var pavestolt. Jeg ærgrede mig kun over, at jeg ikke var med til at heppe på hende eller løbe sammen med hende. Men jeg måtte være til stede ved min tantes efterfødselsdagsbrunch om søndagen.

Jeg husker mit første marathon som en fantastisk fest, hvor jeg fulgtes med min gode løbeveninde Jeanne hele vejen. Det var en unik følelse af, at successen var hjemme – bare jeg kunne gennemføre alle 42,195 km i nogenlunde løbende stil. Jeg havde overskud og energi t
il at øge farten på de sidste 200 m og følte mig ovenpå og stolt over tiden 3t20min. Sidenhen voksede ambitionerne i takt med, at jeg fik hakket minutter af de gennemførte tider. Oplevelsen blev dermed en anden – dog stadig euforisk, men på et knapt så jublende niveau. Nu blev det næsten en videnskab med, hvad og hvor meget der skulle indtages under løbet. Det var ikke nok at fouragere med depotfrugten som tidligere. Der måtte hårdere ”stoffer” til såsom gels én pr. time og egenforsyning med æblemost og vand ved 15 og 30 km. 

Skovløberen Marathon sept. 2016 1. plads

Negative split hvor jeg løb den første halvdel langsommere end den anden eller den anden halvdel hurtigere end den første 😉, blev mit kendetegn. En god taktik da man derved ikke kommer til at løbe for hurtigt i starten af marathonet, hvilket er den største brøler, rigtigt mange løbere benytter sig af. Nogle få sekunder for hurtigt pr. km i starten kan gøre, at muren mødes i anden halvdel af løbet, eller at du taber langt mere fart pr. km sidst i løbet, end du ville have gjort med en jævn fart eller negative split. Ikke noget med at have noget i ”banken”, som flere (mandlige) løbere så friskt har bemærket under de første 15 km, lige indtil jeg overhalede dem efter 30 km….Det var lige før dét depot, hvor de venlige hjælpere serverede jordbær, som jeg fyldte mine, i den sammenhæng, lidt for små hænder med. Storebælt Naturmarathonløbet højdepunkt – og kunsten var, at indtage dem i løbende tilstand uden at tabe dem. Behøver jeg at prale med, at jeg vandt løbet i tiden: 3t05min (2015). 

Kom gerne med kommentarer eller spørgsmål til mit skriv 😊.