Jeg er en løbeglad marathonløber på 52 dejlige vintre, hvis højdepunkt er, når jeg kan løbe et marathon i skoven (som fotoet viser - den veloverståede Skovmaren i St. Dyrehave v. Hillerød Tid: 03.10.14 nr. 1 kvinde, nr. 12 totalt), og samtidigt føle mig underholdt af disse to guttermænd Mindaugus og Claus. Selvom det var hundetissekoldt denne november 2016. Mindaugus er i øvrigt en dedikeret marathonløber, der kun løber konkurrencemarathons og ellers ikke træner. Til gengæld løber han nogle gange to om måneden....Claus er en trailløber, der løber en kæmpestor mængde løb og km - både som træning og konkurrence. De kom begge ind henh. 1½ og 1 min før mig. Øv - for jeg fulgtes med Claus hele vejen, indtil et par km før mål, hvor jeg ikke lige havde mere i mig. Men hyggeligt var det, for Claus snakker, hilser på og opmuntrer alle undervejs (10 km og halvmarløbere), og han havde også sønnike, han lige skulle peppe i mål på halvmaren, lige inden vi vendte for at tage en halvmara-thon til....