3600 Marathon - hygge og møde med løbevenner
Mærker den velkendte mathed i hele kroppen efter fire runder á 10 km ad Fjordstierne i Frederikssund...Der var ellers champagne, kage og grillede pølser efter løbet i anledning af Pernilles 100. halvmarathon (siden januar 2016!). Imponerende at hun har gennemført så mange marathons på så kort tid!
Svensk vandtårnsmarathon
Svensk vandtårnsmarathon
Det er ualmindeligt dejligt, at Kira og Rudi på eget initiativ og med en forbløffende energi vil arrangere det lokale marathon, hvor endda en enkelt svensker var kommet helt fra Sverige (!) for at deltage. Vi fulgtes ad de første 10 km. En frisk fitnessinstruktør der løber min. et marathon om måneden og havde deltaget i et vanvittigt marathon i et svensk vandtårn, hvor løberne skulle løbe flere hundrede omgange rundt, rundt og endnu engang rundt. Vinderen endte med at løbe 5 km længere end marathondistancen (42,195 km), fordi han løb i yderste bane for at kunne komme forbi de langsomt løbende...Man får mange gode historier i løbet at et marathon. Det er dét, jeg elsker ved den lange distance. Man løber ikke hurtigere, end at man kan nå at snakke og udveksle marathonerfaringer.
Den vanvittige marathonløber
Desværre gik svenskeren i depot efter første runde (10 km) og så, så jeg ikke mere til ham. I starten af løbet fik jeg også lige hilst på dansk/ litaueren Mindaugus, som kom flirtende en forfærdelig fart. Han var kommet tre minutter for sent og havde så travlt med at nå os, at han løb forbi. Heldigvis (for ham og mig) satte han farten ned. Vi fik lige vendt verdenssituationen, nemlig; hvor mange marathons han havde løbet, siden vi sås sidst. Manden træner ved at løbe marathons alle vegne, hvor de byder sig til. Så krydrer han det med et 24 timers løb (nåede at løbe 201 km) i Belfast og bare i juni/juli har han løbet min. 10 marathons. Han står til daglig med et trykluftbor, så det må være hans måde at få (egen) luft på...
Kvantitet versus kvalitetsløb Så ville Mindaugus tage den med ro grundet et eller andet marathon, han lige havde løbet eller skulle løbe. Han og svenskeren har det til fælles, at de prioriterer kvantitet frem for kvalitet. De løber en masse marathons i en mellemhurtig fart (3t25-4t), i stedet for at løbe færre i en hurtigere fart. Jeg kan bedst lide at løbe med friske ben, så der er en chance for at kunne løbe bare lidt hurtigt.
Den dejlige Roskilde Fjord Efter de 10 km og tabet af min underholdende svensker fortsatte jeg i majestætisk ensomhed på egen løbefod. Jeg kender jo ruten fra mange alenetræningshalvmarathoner og glæder mig altid til synet af den blå, glitrende Roskilde Fjord oppe fra bakken lige efter gadekæret i Lille Rørbæk på Fjordstien. Denne søndag var den endnu smukkere, fordi jeg fik lov til at nyde synet hele fire gange. Og den var skiftevist dyb mørkeblå i disen og lysblå i solskinnet. Vi blev snydt for andet fjordkik, da ruten var blevet lagt om grundet vejarbejde (den nye motorvej!) lige før Marbæk. Desværre.
Tankevirksomheden
Der var således ikke andet for end at underholde sig selv - nu der ikke var andre til snak (i øvrigt den perfekte pulsmåler, når man lige akkurat kan snakke under løbet) og spas. Og hvad tænker jeg så på under det tre timer og 14 minutter lange løb? Ikke så meget - det er jo det dejlige. Du behøver ikke at tænke på noget som helst overhovedet. Eller det er lidt lyv for tankevirksomheden, ud over det tomme hoved, begrænser sig til teknikken og taktikken. Hvor mange kræfter bruger du nu i forhold til fart og følelse i kroppen? Kan du holde farten hele vejen - helst speede op de sidste kilometer? Hvor mange minutter løber du pr. km? Det er min pejlesnor, men den kan snyde, for det kommer jo meget an på terrænet. Gennemsnitstiden pr. km er mere pålidelig, men også her er 42,195 km et langt stræk, når gns.tiden skal udregnes. Nogle få sekunder pr. km langsommere eller hurtigere kan ændre gns.tiden flere minutter.
Healing Når jeg er i overskud eller underskud for den sags skyld fjernhealer jeg mennesker, som har brug for lidt ekstra livsenergi, så deres krop kan helbrede sig selv. Eller jeg fjernhealer mig selv, hvis jeg kører low på marathonbatteriet. Det giver lige et ekstra boost, og det er en måde at give plads til afslapning og et friere, dybere åndedrag. Det bliver derved nemmere at mærke, hvad kroppen kan klare lige nu og her. Det fantastiske er, at det også giver mig energi at heale andre. Jeg healede en gang en ung marathonløber i Hamborg. Vi havde fulgtes ad de sidste 20 km, hvor han nærmest intervalløb i takt med publikums jubel. Da han kom ind lige efter mig, faldt han om med kramper i mave og ben. Jeg fik stavret mig ned på knæ med ømme marathonben for at lægge mine hænder skiftevist på hans mave og ben. Samaritanerne fik ham på båre og pakket ind, og jeg blev stædigt ved med mine hænder. Den unge marathonløber rystede og klagede sig over især mavesmerterne. Lige pludselig faldt der ro over ham og efter ca. 20 min. på båren kunne han stavre hen efter sit tøj og sine venner. Så trængte jeg til et varmt bad. Det var lige før, at jeg blev mere endofinhøj af healingen end af løbet.
Slutspurt i 3600 Marathon
Slutspurten blev jævnt middelmådig, da jeg i anden halvdel af løbet tabte fire minutter et eller andet sted. Måske løb jeg nogle få sekunder for hurtigt pr. km i de første 21 km....eller??? Det er aldrig til at vide med et marathon. Det er det, der gør det spændende. Et godt løb var det med hygge, gode ben og festlig velkomst af arrangørerne før og efter løbet.
Den vanvittige marathonløber
Desværre gik svenskeren i depot efter første runde (10 km) og så, så jeg ikke mere til ham. I starten af løbet fik jeg også lige hilst på dansk/ litaueren Mindaugus, som kom flirtende en forfærdelig fart. Han var kommet tre minutter for sent og havde så travlt med at nå os, at han løb forbi. Heldigvis (for ham og mig) satte han farten ned. Vi fik lige vendt verdenssituationen, nemlig; hvor mange marathons han havde løbet, siden vi sås sidst. Manden træner ved at løbe marathons alle vegne, hvor de byder sig til. Så krydrer han det med et 24 timers løb (nåede at løbe 201 km) i Belfast og bare i juni/juli har han løbet min. 10 marathons. Han står til daglig med et trykluftbor, så det må være hans måde at få (egen) luft på...
Kvantitet versus kvalitetsløb Så ville Mindaugus tage den med ro grundet et eller andet marathon, han lige havde løbet eller skulle løbe. Han og svenskeren har det til fælles, at de prioriterer kvantitet frem for kvalitet. De løber en masse marathons i en mellemhurtig fart (3t25-4t), i stedet for at løbe færre i en hurtigere fart. Jeg kan bedst lide at løbe med friske ben, så der er en chance for at kunne løbe bare lidt hurtigt.
Den dejlige Roskilde Fjord Efter de 10 km og tabet af min underholdende svensker fortsatte jeg i majestætisk ensomhed på egen løbefod. Jeg kender jo ruten fra mange alenetræningshalvmarathoner og glæder mig altid til synet af den blå, glitrende Roskilde Fjord oppe fra bakken lige efter gadekæret i Lille Rørbæk på Fjordstien. Denne søndag var den endnu smukkere, fordi jeg fik lov til at nyde synet hele fire gange. Og den var skiftevist dyb mørkeblå i disen og lysblå i solskinnet. Vi blev snydt for andet fjordkik, da ruten var blevet lagt om grundet vejarbejde (den nye motorvej!) lige før Marbæk. Desværre.
Tankevirksomheden
Der var således ikke andet for end at underholde sig selv - nu der ikke var andre til snak (i øvrigt den perfekte pulsmåler, når man lige akkurat kan snakke under løbet) og spas. Og hvad tænker jeg så på under det tre timer og 14 minutter lange løb? Ikke så meget - det er jo det dejlige. Du behøver ikke at tænke på noget som helst overhovedet. Eller det er lidt lyv for tankevirksomheden, ud over det tomme hoved, begrænser sig til teknikken og taktikken. Hvor mange kræfter bruger du nu i forhold til fart og følelse i kroppen? Kan du holde farten hele vejen - helst speede op de sidste kilometer? Hvor mange minutter løber du pr. km? Det er min pejlesnor, men den kan snyde, for det kommer jo meget an på terrænet. Gennemsnitstiden pr. km er mere pålidelig, men også her er 42,195 km et langt stræk, når gns.tiden skal udregnes. Nogle få sekunder pr. km langsommere eller hurtigere kan ændre gns.tiden flere minutter.
Healing Når jeg er i overskud eller underskud for den sags skyld fjernhealer jeg mennesker, som har brug for lidt ekstra livsenergi, så deres krop kan helbrede sig selv. Eller jeg fjernhealer mig selv, hvis jeg kører low på marathonbatteriet. Det giver lige et ekstra boost, og det er en måde at give plads til afslapning og et friere, dybere åndedrag. Det bliver derved nemmere at mærke, hvad kroppen kan klare lige nu og her. Det fantastiske er, at det også giver mig energi at heale andre. Jeg healede en gang en ung marathonløber i Hamborg. Vi havde fulgtes ad de sidste 20 km, hvor han nærmest intervalløb i takt med publikums jubel. Da han kom ind lige efter mig, faldt han om med kramper i mave og ben. Jeg fik stavret mig ned på knæ med ømme marathonben for at lægge mine hænder skiftevist på hans mave og ben. Samaritanerne fik ham på båre og pakket ind, og jeg blev stædigt ved med mine hænder. Den unge marathonløber rystede og klagede sig over især mavesmerterne. Lige pludselig faldt der ro over ham og efter ca. 20 min. på båren kunne han stavre hen efter sit tøj og sine venner. Så trængte jeg til et varmt bad. Det var lige før, at jeg blev mere endofinhøj af healingen end af løbet.
Slutspurt i 3600 Marathon
Slutspurten blev jævnt middelmådig, da jeg i anden halvdel af løbet tabte fire minutter et eller andet sted. Måske løb jeg nogle få sekunder for hurtigt pr. km i de første 21 km....eller??? Det er aldrig til at vide med et marathon. Det er det, der gør det spændende. Et godt løb var det med hygge, gode ben og festlig velkomst af arrangørerne før og efter løbet.
Kommentarer
Send en kommentar